Visens Venner har sin rod i Sverige. Evert Taube var det naturlige centrum i en kreds af svenske visefolk, som mødtes i “Gyllene Freden” i Gamla Stan i Stockholm. Han blev en af initiativtagerne til Samfundet Visans Vänner i Stockholm, som blev stiftet i 1936.
Fra Sverige bredte interessen sig til de andre nordiske lande. Imod slutningen af anden verdenskrig – i 1944 – skabtes en forening i Oslo og i 1945 i Helsingfors.
I Danmark blev den første forening, Visens Venner i København, stiftet i 1953. En flok viseelskere og do-kunstnere samledes med digteren Sigfred Pedersen i spidsen i “Holbergsalen” i Admiral Gjeddes Gaard i København og holdt stiftende generalforsamling d. 9/2. Med Sigfred Pedersen som den første formand.
Blandt de øvrige initiativtagere var Eigil Jensen, Jens Chr. Hostrup, Henning Pade, Knud Vad Thomsen og Mogens Jermiin Nissen.
I årenes løb er antallet af foreninger vokset betydeligt, og der er foreninger med navnet Visens Venner i samtlige nordiske lande. Læs mere om dem på Visens Venner i Danmarks web-side!
Det hedder i vores vedtægter, at foreningens formål er at styrke interessen for visekunst og særlig at bevare og udvide kendskabet til dansk visekunst.
Et fælles træk for foreningerne er, at de rummer en kerne af medlemmer, som beskæftiger sig aktivt med visen – som sangere, komponister, digtere, akkompagnatører m.v. De fleste danske foreninger har tillige en Vennekreds bestående af viseinteresserede, som ved foreningernes arrangementer fortrinsvis er aktive tilhørere.
Så syng da Danmark, lad hjertet tale
“Hver gang livet har rørt ved mit sind,
om jeg var lykkelig eller deprimeret,
var der altid en sang, der faldt mig ind.
Det er mit kald at bryde ud i sange,
og i sangen bliver sjælen atter fri”
(Benny Andersen)
Viser er ikke finkultur, men FIN KULTUR!