Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Så syng da Danmark – Lad hjertet tale!

20. november kl. 15:00 17:00

Viseværter: Didde Mosegaard, Ragnhild Dissing & Vibeke Kirst

Plakat: Hanne-Rikke Madsen
kr..45 – kr..85

Fællessang er et meget gammelt dansk fænomen og hviler bl.a. på Højskolesangbogen, som nu er 128 år gammel. 19. udgave kom i 2020 og er sprudlende fyldt med nye toner og unge ord. Arvesølvet er bevaret med de nationalromantiske sange, men nu suppleret med lidt friskere – og frækkere? – tekster. Kærlighedssangene fortæller stadig om det enkelte menneskes længsler og håb. Man har tilstræbt at være i øjenhøjde med alle aldre ved at udskifte ca. 150 sange. Som noget nyt beskrives bl.a. bylivet og hverdagen nu med mere socialrealistiske tekster. Et mere moderne talesprog og et nyere tonesprog har vundet indpas, og mange sange præges af et mere globaliseret udsyn og en større bekymring for miljøet.

Alt dette vil vi give eksempler på i det meget varierede program.

Fællessangene er gamle kendinge, så I ikke føler jer helt fremmedgjort.

Anmeldelse af Så syng da Danmark arrangeret af Visens venner søndag d. 20.11.22

Jeg kan varmt anbefale at bruge en søndag eftermiddag til at deltage i et arrangement af Visens Venner.
Søndag eftermiddag d. 17.12. havde jeg for første gang besluttet at deltage i et arrangement. Overskriften på arrangementet var Så syng da Danmark i Krudttønden på Østerbro i København.
Jeg mødtes med nogle venner en halv time før det officielle program startede. Her spillede Jørgen Aagaard klaver som god baggrund, medens salen blev fyldt og man kunne nå at få en kop kaffe og en hyggesnak
med vennerne.
Kl 15 startede selve programmet. Der blev givet en meget fin general introduktion til Så syng da Danmark.
Der er udkommet en ny højskolesangbog, 19. udgave og der er kommer 150 nye sange med. Så Visens Venner havde valgt et udpluk af disse sange – 18 som blev fremført af forskellige visesangere og 4 sange var
fællessange.
Hver sang fik af Didde Mosegård en meget kort, god og præcis introduktion. Som lytter var det vældig fint som hjælp til at få fornemmelse af, hvad teksten indeholdt og dens kontekst.
Jeg synes det var rart, at de sange der var blev udvalgt var meget varieret ift, at de både var af yngre og af ældre dato både ift komponist og forfattere. Som eksempler kan nævnes Solen er så rød mor af komponist Carl Nielsen og forfatter Harald Bergsted ; henover For vist ville de komme af komponist Bent Fabricius- Bjerre og forfatter Lisbeth Smedegård Andersen og til de mere nye sange som eksempel Fortabt er jeg stadig, hvor komponisten var Katrine Muff Enevoldsen og forfatter var Stine Pilegaard.
Temaerne i sangene var også meget varieret f.eks ungdom-alderdom, håb og pessimisme, klima og fællesskab. Alle temaer, hvor man kan spejle sit eget liv og få nye perspektiver på sit eget liv.
Alle sange var ledsaget af musik hhv klaver, guitar og bas som blev spillet med sikker hånd.
Samlet vurderet var det en meget fin eftermiddag med meget varierede sange, gode visesangere og musikere og ikke mindst, at det også var meget fint selv at kunne synge med i 4 fællessange. Så jeg gik glad
og beriget hjem hin søndag eftermiddag efter arrangementet i Visens Venner. Jeg ser frem til næste arrangement d.22.1.23 Vi kan – og vi kunne selv. Jeg kommer.
Hanne Mette Sørensen

Krudttønden

Serridslevvej 2
København Ø, 2100 Danmark