Røde sange
9. november kl. 15:00 – 17:00

Visevært: Søren Thorborg.
RØDE SANGE – sange om frihed, fællesskab, og solidaritet.
Det drejer sig om sange, der ændrede verden og styrkede de folkelige bevægelsers kamp for fred, frihed, retfærdighed og faglig kamp. Programmet bliver både markante, historiske sange, sange fra 70’erne og nyere sange. Hvem kender Jeppe Aakjær’s “Tyendesang”, der faktisk banede vej for dansk sociallovgivning?
Røde viser har gennem historien haft betydning for fagbevægelsens og de folkelige bevægelsers kamp. Sangene har udbredt budskabet og målet, og de har givet sammenhold og handlekraft. Hver sang har sin historie.
Dagens anmeldelse
Kære Visens Venner.
Tak for en rigtig god eftermiddag i jeres selskab! Jeg fik til opgave at skrive om mine indtryk og tanker fra arrangementet med Røde Sange i går – og her kommer de.
Der var mange “gråhoveder” samlet i lokalet og det, der slog mig var alle de erfaringer, historier og minder, der også sad der….sangene gav genklang af alt dette, og jeg tror det gjorde indtryk på flere end mig.
“Røde sange” som Søren beskrev dem, er sange om frihed, fred, fællesskab, retfærdighed, faglig kamp, sange som har ændret historien. Hvilke historier sangene fortæller. Og at det er gamle stemmer, som synger – jo, selvfølgelig – det er jo mennesker, som har været med og sunget de her sange før. De fortæller vores historiel
Mange af sangene har flere af os sikkert sunget i protester, demonstrationer og i fagforeningssammenhæng “den gang”, men når jeg nu hører dem sunget her, på mange forskellige måder og måske lytter lidt ekstra til ordene, hører jeg også at nogle af teksterne er skræmmende aktuelle – jeg kan savne nye protestsange i dagens demokrati!!!
Sange med mange udtryk, forskellige stemmer. Dramatisk, når Didde synger “Sangen om merværdi” og så “Skipper Klements morgensang” med ekstra kraft i stemmen. Eller med dejlig ironi, når Stampe synger “Undskyld og bebe” og “Brødre lad våbnene lyne” i den borgerlige version eller i Kim Larsens “Blip Båt”, som Leon synger den.
Med stort afsavn i stemmen, når Mette synger “Sangen om arbejdskraftens frie bevægelighed – smertefuldt. Klart og med kraft i stemmen, når Lissy synger “Det er her og nu”. Solvognens protest og alle indianerne kommer frem, når Hanne M synger Rebild 76, det fryder mig. Stærkt og smukt, når Marianne synger “Juanita” – tænker endda, at ophavsmanden Björn Afzelius ville være blevet glad.
Fint Søren, at du sagde, at det var op til den, der synger at invitere til at synge med på et omkvæd, hvis vi skulle synge med – vi skulle jo huske at lytte. Måske en eller et par flere fællessange? Musikken blev spillet med liv og glæde og det god variation med de forskellige konstellationer af de dygtige musikere til sangene.
Vi havde jo fornøjelsen af at være i selskab med to fra den unge generation, og de syntes det var spændende at få sådan en masse Danmarkshistorie fortalt både gennem sange, de kendte og dem, de ikke havde hørt før. Tror også de blev lidt imponerede af kraften i vores allesammens stemmer. Måske lidt for mange sange til sidst, var den eneste kritik var deres side.
Jeg vil slutte af med at takke jer allesammen, sangere, musikere og arrangører for at lade protester og opmuntring høres i novembermørket.
Mange røde hilsner fra Agneta Timotej (inviteret til arrangementet af vores gode ven, Søren).

