Jul i trædemøllen
14. december kl. 15:00 – 17:00
Visevært: Kim Ravn-Jensen

En orange baby og andre trusselsscenarier stort set kompasset rundt. Hvordan forbinder vi en uoverskuelig verden med juletraditioner af alle slags?
Sent på eftermiddagen søndag d. 14. december 2025 kender I Visens Venner Københavns bud på, hvordan man skaber sig et totimers åndehul i en kaotisk verden – forvent, at vi kommer vidt omkring.
Dagens anmeldelse:
Fra krigens gru til “kys det nu”.
Søndag tog min kone og jeg fra det midtsjællandske til Frederiksberg, først til en hyggelig sammenkomst med en kær vise-ven og så til Metronomen.
Helt alene var vi skam ikke, imponerende at man kan samle et halvthundrede mennesker en søndag i december til sang og samvær. Helt udenfor behøvede vi med vores grå hår jo heller ikke at føle os
Var det så de helt traditionelle julesange, som mødte os – nej ingenlunde, vi fik på fineste vis nydt – for os så ukendte sange som – “Hu-hej for en vintertid”, “Er der nogen, der vil jule med Julius?” og mange andre. Sangene blev bundet sammen af dagens vise-vært, krydret med lidt betragtninger over sammenhængen mellem kristendommen og julen.

Det kulinariske var også med i sangene; fra pebernød over flæskesvær til andestegen.
Spændende, at I råder over så varierede og dygtige akkompagnatører, ikke mindst det smukke fløjtespil gav gåsehud (her ved juletid).
Lidt motion blev det også til; når vi skulle vugge fra side til side for at følge teksten på bagsiden af den grønne søjle.
Tak for en dejlig eftermiddag,God Jul, Godt nytår og på gensyn til Januar.
Birgit & Kim Torup

