Kim Ravn-Jensen: Viser for fattigfolk

“Böse Menschen haben keine Lieder”. Men på samfundets bund er der til alle tider blevet sunget igennem – og også i den grad. Koncerten denne eftermiddag koncentrerer sig derfor om alle de viser der blev sunget af og for den almindelige dansker. Skillingsviser, gårdsangerviser og alle de sange og viser der blev sunget for at få det hårde arbejde til at glide lettere.

Visevært Kim Ravn-Jensen

Sætliste

Titel	Solist	Akkompagnatør	Komponist	Forfatter
Lillemor, jeg står og svajer	Stampe	Jørgen	Hermann Hermani	trad.
Skorstensfejeren og Sidse	Didde	Leif	trad.	trad.
Filigutten	Mette	Jørgen	trad.	trad.
Møllersvenden	Kim		trad.	trad.
Havde jeg dog bare haft en lille søn	Kim		trad.	trad.
Vaskekællingen	Ivy	Jørn	trad.	trad.
I Klerkegade 9	Hans R	Claus A	Kai Normann Andersen	Robert Arnold
Sov nu godt, vi ses igen, Marie	Lena og Klaus H	Lena og Klaus H	trad.	trad.
Lad hanen gå	Lena og Klaus H	Lena og Klaus H	trad.	trad.
Gundsølillevisen	Lena og Klaus H	Lena og Klaus H	trad.	trad.
I Kryk-Maries hus	Vibeke Broby	Jørgen	trad.	trad.
Deroppe på volden	fællessang	Claus A	trad.	trad.
Pause
I tider som disse	Flemming & Co.	Flemming & Co.	Kim Stephen Foster	trad.
Når jeg tænker på lille Alvilda	Flemming & Co.	Flemming & Co.	Joe Lyons & Sam C. Hart	d.t. Alfred Kjærulf
Dansens magt	Marianne, Didde og Mette	Marianne	trad.	Julius Strandberg
Frelsersangen	Marianne, Didde og Mette	Marianne	trad.	trad.
Elfsborgvisen	Didde	Jørgen og Leif	trad.	August Wilhelm Thorson
Jeg har en sorg så stor	Vibeke Broby	Jørgen og Leif	trad.	trad.
Hvorfra kommer du, du lille stjerne	Vibeke Broby	Jørgen og Leif	trad.	trad.
Jeg er sigøjner	Hanne	Claus A	Johann Strauss d.y.	trad.
Du lille fugl bag min rude	Hanne	Jørgen og Leif	trad.	trad.
Hjem	Hanne	Jørgen og Leif	Natasja Lee Dickinson	Natasja Lee Dickinson
Alperosen	Didde	Leif	trad.	trad.
At samles, skilles ad	fællessang	Jørgen, Lise og Leif	trad.	C. S.

Anmeldelse

Anmeldelse af ”Viser for fattigfolk” i Krudttønden, søndag 24.11.2019

Vise-vært Kim Ravn-Jensen. Anmeldt af Lisbet Lyngenbo Sekkelsten.

Før i tiden vågede de fattige ikke engang at drømme om en billet til operaen.

– Livet var en kamp om overlevelse for folk, der levede uden det sociale sikkerhedsnet, vi har i dag. Et lyspunkt, som brød trædemøllen i ensformige, lange arbejdsdage, var gårdsangerne og lirekassemændene. De kom med deres skillingsviser, som sikrede dem livets ophold. Mønter, pakket ind i madpapir, blev kastet, ofte fra stor højde, til udøveren, som ivrigt samlede op. – Min barndoms lirekassemand havde en hale af unger efter sig, når han sang: ”Du skal ikke gi’ mig roser til at pynte på mit bord”. Vi kunne teksten, men vi lyttede helst; stemmen var slidt, men god! –

En stor og kompetent gruppe fra V. V. K. leverede en meget alsidig og inspireret visekoncert, og med opfindsom udklædning fik de forskellige figurer liv og særpræg. Jeg kan ikke omtale alle medvirkende, men gode, det var I Søren’me’ alle sammen-!  Og viseværtens reflekterede præsentation sikrede rum for at rigge til før det næste nummer.

Viserne rummede alt fra tidligere bandlyste skæmteviser som ”Skorstensfejeren og Sidse” i 1.afd., til ”Alperosen” i 2.den afd., godt fremført af Didde.

Indledende vise i 1.ste afdeling:- En gammel revyvise: ”Lillemor, jeg står og svajer..” er vistnok tidligere fremført af Osvald Helmut; formand Stampe havde i hvert fald fanget stilen, overbevisende plakatfuld, med en forkommen buket nelliker rakt bønfaldende frem mod Lillemor:-”Tag vel imod din mand!”

En skæmtevise, som virkelig tog kegler var  Kim’s ”Møllersvenden” ,som mindede om ”Der stode tre skalke”, og refrainet lød som noget i retning af plattysk: ”Loff-møller-Loff,mein-lieber -møller-Loff” i et tunge-ekvilibristisk tempo. Og at han orkede at synge duet med sig selv i det næste nummer, hvor han skiftede identitet og position alt efter, om han spurgte eller svarede – det var bare flot!  Eksemplerne påpeger,at det kan være et plus for forståelsen af pointen, at fortolkeren kan frigøre sig og spille skuespil – i visse sammenhænge!

Alle akkompagnatørerne tog elegant imod de forskelligste udfordringer, og det var kun i få tilfælde,at lydsiden blev for kraftig, så det blev vanskeligere at høre teksten. Nye konstellationer havde samlet sig, særlig i 2.den afdeling. Der var nært og godt samarbejde med gæsteklubben Brønshøj i flere sang/musikindslag -Hyggeligt!

En rigtig fin enkeltpræstation, som jeg har lyst til at fremhæve, gav Hanne Rikke os hen mod slutningen med en vise, der røbede indsigt og medfølelse. Visen ”Hjem”, om den gamle, udslidte kvinde, som vil løses fra en håbløs livssituation på alderdomshjemmet, og møde den elskede i det hinsides, -var bevægende!

Den rørte også fortolkeren,og den virkede måske stærkere netop på baggrund af skæmteviserne.-

  – TIL LYKKE med en meget vellykket forestilling. Den ville egne sig som   gæsteforestilling og et flot eksempel i nære Vise-og- Venneforeninger.-

                                                                                                                    L.L.S.