En hyldest til Hr. Larsen
3. maj 2026 kl. 15:00 – 17:00

Visevært: Flemming Nyvang
Yes, vi er amatører, men vi er inkarnerede fans af den store danske trubadur, som igennem årtier har låst os fast til højtaleren, når han sang sine sange. Sange , som vi bare måtte synge med på og holde af. Sange, som i deres dybde og enkelthed har spredt glæde i årtier ud over det ganske land.
Vores eftermiddag bliver en hyldest til Hr. Larsen. Vi vil på hver vores måde gøre det bedste vi kan for at vise vigtigheden og mangfoldigheden i GASOLIN´s og Kim Larsen’s fantastiske musikalske liv…….VI SES!
Dagens anmeldelse
En hyldest til Hr. Larsen. Koncert i Metronomen søndag d. 3. maj 2026. Et brag af en koncert, hvor der 10 min. efter at dørene blev åbnet var totalt udsolgt.
Det er svært at gå ind og dedikere Kim Larsens viser, altså de som blev sunget, for de er jo hver især specielle og indeholder så meget liv og kærlighed – så det ville blive en meget lang historie.
Tusind tak til pianist Kim Preuthun og tusind tak til visevært Flemming Nyvang, som førte os igennem to, så glade og intense timer. Også en stor tak til alle de optrædende, som på smukkeste og fineste vis fortolkede Kim Larsens fantastiske sangskat.
Det var en eftermiddag, som satte sig direkte i hjertet – en af den slags koncerter, hvor tiden står stille og hver eneste tone føles som en fælles erindring. Glæden og stemningen i salen var magisk.
Eftermiddagen med Visens Venner København var ikke bare en koncert – det var en hyldest. En fejring af livet, af sproget og af de historier, vi alle sammen bærer med os. Jeg / vi gik derfra med smil, en klump i halsen og en følelse af, at have været en del af noget særligt.
Kim Larsen var noget særligt, han havde en evne til at balancere det folkelige og det poetiske, hans sange rummer humor, melankoli og kærlighed, og hans dybde formåede at skabe eftertanker hos mange af os.
Alt dette fik vi i salen så smukt serveret af vores meget musikalske og indfølende aktive Vise Venner ved sang, piano og guitar.
Tusind tak for en uforglemmelig, velforberedt musikalsk eftermiddag.
Susanne Mansa.

Billedet er sendt til os fra Susanne Mansa.

